Foto af Kristian Bertel - Ens egen verden bliver sat i perspektiv, når man oplever Indiens fattigdom på tætteste hold, som her med en indisk mand i Mumbai, Indien.
Foto af Kristian Bertel – Ens egen verden bliver sat i perspektiv, når man oplever Indiens fattigdom på tætteste hold, som her med en indisk mand i Mumbai, Indien.

Igennem nogle billeder viser fotografen Indien som et land, der både indeholder attraktive og kulturelle seværdigheder men også som et land, der indeholder store kontraster med dets fattigdom.
 
Fattigdom i byerne
Det er svært ikke at lægge mærke til det, kontrasterne og fattigdommen i Indien, selvom man som turist måske helst vil gå en stor bue udenom en tiggende og rallende indisk mand på fortorvet eller skynde sig forbi små indiske børn i beskidt tøj, der hiver i en for at bede om penge til mælkepulver, så er det nogle ting som man som menneske ikke kan undgå at blive påvirket af. Alting hjemme i Danmark synes pludselig ikke at være så vigtige længere i forhold til dette. Meget af den fattigdom som man ser i Indien skyldes det, der kaldes pseudo urbanisering, som er en tilstand, hvor en by ikke er i stand til at inddæmme dens befolkning i form at give arbejde, boliger og infrastruktur. Det skyldes primært den store og vedvarende indvandring af fattige fra landdistrikterne til byområderne. Indvandringen skaber en mangel på ressourcer i byerne, hvor denne urbane fattigdom i Indien har resulteret i dannelsen af store slumkvarterer, såsom Dharavi, som man kender fra filmen Slum Dog Millionaire.
 
Andre årsager til fattigdommen i Indien
Den generelle årsag til fattigdommen i Indien er landets høje befolkningsvækst, deres primitive landbrugsmetoder, analfabetisme, uvidenhed, arbejdsløshed, underbeskæftigelse, kaste baseret politik, kløften mellem land- og byområder, social uretfærdighed og diskrimination. En tredjedel af den indiske befolkning er kommet fra elendighed med fattigdom i de seneste år på trods af de ovennævnte faktorer.
 
Om fotografen
Kristian har rejst en del i Indien og fotograferer primært mennesker på sine rejser. Han interesserer sig for landets kultur og humane perspektiver i et af verdens mest befolkede lande. Se flere billeder på fotografens hjemmeside og Facebook-side.